01 oktober 2014

En udfordring, en telefonopringning og et besøg

 

 

 

IMG_9990

Ja altså, sådan et hurtigt blogsalg er jo en rigtig god måde, at få sine ting videre ud i verden på, men uhh jeg skal virkelig samle mig, når jeg har gang i sådan noget. Det lyder nemt og kvikt at sælge lidt garn på en blog, men det er jo flere arbejdsgange i det, og det er liiige sådan noget, som jeg kan miste overblik over, så i dag er jeg i gang med at skrive ned og lave huskesedler om fordelingen. Hvem skal have hvad, hvad koster det at sende, huskligeatfåadresserogså, glemikkeatsvarederigtigeomdetrettegarn osv osv. Jeg tror nok jeg har styr på tingene, men om lidt må jeg lige lægge mig lidt.

 

Glæden ved salget, blev for en stund afløst af lidt tuderi, da jeg fik besøg i dag af min støtteperson nummer to. Sådan en har jeg nemlig fået tildelt. Min nummer 1 er en effektiv kvinde, som er en uvurderlig hjælp til mange praktiske, og svære opgaver omkring officielle, og indviklede samtaler og breve. Hun kigger forbi to gange om ugen efter aftale, og der får vi også altid rundet status lige her og nu, og siden sidst. At jeg nu har fået en to’er er fuldstændigt fantastisk, og hun bliver sådan en, der skal bruge lidt mere tid i mit selskab. Hendes opgave er, at trække mig ud og øve i det jeg finder svært. Der er mange muligheder på bordet, blandt andet kom jeg for skade at fortælle, at jeg gerne ville prøve at ride… Såååå, nu render hun rundt for at finde et sted, hvor der står en hest jeg må prøve, da det jo igen helst ikke må koste noget. Uha det er spændende. Vi har talt om cykelture, gåture og andre lign ting, men først og fremmest tager vi fra næste uge fat på at forsøge, at lave en madplan til mig. Igen.. jeg kan ikke overskue, og samle mig om at koordinere sådan en, OG hendes udfordring bliver jo, at det samtidigt skal holdes inde for de 400 kroner pr uge. Sunde fornuftige og varierede måltider til syv dage. Jeg hylede lidt som sagt, men hun er frisk på at forsøge. Og jeg er rigtig glad for at få hjælpen.

 

Kort efter hun var gået ringede min telefon. Det var økonomidamen fra kommunen, og hendes udmelding fik mig på stedet til at tudbrøle. Igen. TO gange på een dag og jeg er helt udmattet nu. Hendes besked var dog så positiv, at jeg simpelthen ikke kunne fatte eller rumme, og så var altså lige at jeg blev lidt overvældet. For det første er der nu så meget styr på tingene, at jeg kan få sat min udbetaling op til, og hold nu liiiige godt fast i stolen derude, 800 –sigerogskriver ottehundrede kroner, om ugen!  Det er jo en formue nærmest. Jeg har ikke helt taget det ind endnu, men hvor bliver det skønt, at fortælle til Sødhjælper når hun kommer igen på tirsdag. Der er flere penge at købe mad for.

 

HURRAAA

 

Jeg har åbenbart et rekord lavt forbrug både på el og varme. Fik ros for at være så sparsommelig og god til ikke at frådse. Hun mener også, at der vil kunne sættes lidt til side ind i mellem, så jeg kan ringe og bede om ekstra penge, hvis der er behov for det. Feks hvis jeg mangler noget særligt såsom nyt fodtøj, eller for mig endnu vigtigere..  så jeg kan give mine børn jule og fødselsdagsgaver. Josefine må jeg jo ikke give noget, så i realiteten er det kun Rasmus jeg skal tænke på i den forbindelse, men alligevel. Der er mulighed for at spare lidt op. Og Josefine må heldigvis gerne få gaver på andre tider af året, af en eller anden for mig uforståelig grund. Hehe.

 

Og gud ja forresten..

 

Bettina ringede i morges og fortalte, at hun og Pernille inden længe kommer herned. De savner mig, og om jeg vil eller ej får jeg besøg hihi. Jamen altså jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare hurraer. For ikke at slide mere på mig end godt er, tager de ophold et eller andet sted i nærheden, og så kan de besøge mig over flere dage og også tage lidt omkring så jeg ikke skal være på 24/7.  Det er super. Især fordi mor og far nok ikke alligevel kommer som planlagt.

 

NU går maude ind og lægger sig, og så vender hun tilbage når hun har sundet sig hihi.

 

 

IMG_0026

Her ligger Holger. Han har lagt sig til at vogte over mig, OVEN PÅ mig. Ville sove under himlen forleden, men der gik kun to sekunder, så lå kræet der. HAN fik sovet, og jeg blev til en divaneser. Ind i mellem fik han nemlig lige tjekket at jeg stadig var der, ved at prikke til min kind med sin ene pote. Jojo.. man skulle jo nødig gå hen og falde i søvn, med en kat på ryggen .. HA!

IMG_0008IMG_0020IMG_0025IMG_0028

Kontaktformular

Navn

E-mail *

Meddelelse *

Søg i denne blog

Indlæser...

Følg med på Instagram

Instagram

Henriette's pins

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails