18 juli 2015

Privat for en periode

11 kommentarer:
   
            Her sidder jeg i mit køkken. Nyder dagen og dyrene. For ja, Herman skal selvfølgelig ingen vegne, men det har været super at høre fra mere erfarne kattedamer, omkring det ene og det andet. Jeg forbeholder mig hele tiden ret til at tænke bekymrede tanker, og til at have tvivl. Om alt muligt. Det er sådan jeg er indrettet, men for en periode holder jeg pause herfra. Jeg orker simpelthen ikke ord for tiden.

Det går garanteret hverken værre eller bedre, end alle de andre gange jeg har deklareret pause herfra.. Så snart jeg har trykket udgiv, får jeg lige noget jeg har lyst til at skrive om. Lige nu mærker jeg bare et behov for ikke at dele. Niveauet på IG passer mig bedre. Der sker en masse med og i mig, som jeg hellere vil koncentrere mig om, så computeren får lov at feriere. Alt går som planlagt og forventet med behandlingerne både i hoved og krop, haven ser lidt træt ud fordi jeg bare ikke KAN holde på noget redskab, men heldigvis kan jeg strikke så småt igen. DET er fandeme dejligt. Omvendt giver samme behandlinger træthed og ømhed, og jeg er ved at blive ret så træt af, at høre mig selv fortælle om smerter hele tiden. De fylder bare meget, og det vil blive ved indtil ja.. de går over. Er også begyndt at få øreakupunktur, hvilket hjælper, men halløj det får også gamle skader og symptomer til at gå helt agurk. Piv.





Fortsat rigtig god sommer derude, vi "ses" igen, det lover jeg.





10 juli 2015

Der tænkes tanker, der overvejes, der erkendes og der soves

17 kommentarer:

 

 

 

 

 

IMG_8392

Den proces jeg har sat i gang, glider stille og roligt og frem for alt mærkbart, fremad. Ikke hurtigt. Overhovedet ikke. Den nærmest bare følger mig og min krop igennem dagene. Ny medicinering, kiropraktik, hjemmebesøg af behandler og hjemmeopgaver. Det hele gør sit. Som forudset og frygtet allerede sidste forår, følger der endnu flere smerter med, og en grundlæggende træthed, som er endnu tungere end ellers, og derfor sooooover jeg en masse i øjeblikket.

 

De forskellige elementer jeg har valgt skal være i fokus, som hjælp til at få ro på og kontrol over min hverdag er samlet her:

IMG_0645

Der er den smukkeste malebog jeg nogensinde har set, og som jeg har købt for at have noget andet end strik til at fokusere på. Der er naturligvis også strikkeplaner. Der er hjælpekort fra en del af DATkurset jeg ikke nåede, og som jeg har fået af min primærbehandler (fint ord ik..) fordi de kan hjælpe mig hele tiden, trods det at jeg ikke følger selve kurset. Der er en behandlingsplan, som indbefatter et eller andet kursus jeg ikke helt kan rumme, men som også først kører til september OG, der er en interessant bog som min kiropraktor selv har forfattet. Den har hun foræret mig fordi den omhandler netop noget, der rammer lige ned i min problematik. Hun har skrevet en afhandling og lavet studier i smerter, og hvordan de både nedarves som mønster og bruges gennem generationer til at takle livet med. Foruden det er der en guide, som kan være noget jeg måske kan bruge til at ændre de smertemønstre jeg går med. Den bog og DAT er faktisk to sider af samme sag. Jeg skal ændre tanke og handlemønstre, og selve det at jeg går til hende lige netop nu er en virkelig underlig oplevelse. Hun arbejder med det samme som DAT terapeuterne, bare ud fra en kropslig vinkel. Hun hedder forresten Helle Due Hansen og bogen kan man se hos Saxo.

 

 

Jeg er fast besluttet på, at jeg VIL have det godt igen. Jeg VIL kunne komme ud. Lige nu kommer jeg dog ingen steder, men det skal være skidt før det bliver godt. ING!

IMG_0638

 

 

 

IMG_0591

De to missekatte kører fryd og gammen, og jeg kan kun klappe mig selv på skuldrene over at have reddet lille Herman. Holgers evner som opdrager og artsfælle er virkelig kommet op til overfladen. Det ændrer dog ikke på, at jeg endnu går og overvejer om hans fremtid skal være hos os eller hos den landmandsfamilie, som også gerne vil give ham et hjem. Holger ER og bliver mit hjertebarn, og jeg ved faktisk ikke helt om det er optimalt alligevel. Som jeg sagde fra starten er HAN min førstekat og går det ikke, så vælger jeg Holger. Uden tvivl. Herman er så vanvittigt sød, sjov, pudsig, skør og levende, men det er alle killinger. Der er kun een Holger. En Holger, som det er nærmest umuligt at køre diæt med feks, når der er en killing, som også skal spise. Holger støvsuger alt, hvad han kan komme til at gufle i sig. Det er også sin sag at motionere ham, for Herman den lille bandit er ikke lige til at styre når der er sjov i farvandet. Min Holger har lagt sin pudsige personlighed på hylden, og er nu voksen og ansvarlig, hvilket er en fryd at skue, men hans væsen er ligesom puttet ind på en 2. plads, og i det hele taget er det som om, det er den måde han nu ser sig selv på. Som en to’er. Jeg kan ikke gennemskue om det er godt eller skidt. Han er begyndt at sove oppe på 1. sal hos mig, hvilket er nyt og dejligt, men han er ikke længere min krammekat. Han holder sig i baggrunden så at sige. Om det er midlertidigt som tilfældet har været hos Susanne med Hannibal og Mille, er jo ikke til at sige.

IMG_0479

 

 

Jeg overvejer og tænker.  Arbejder med mig selv og med mine omgivelser. Det hele udmatter, men jeg ER her endnu. Går ingen steder. Elsker min blog. Virkeligheden er bare vigtigere lige nu. Er det ok med jer? Smiley

 

IMG_0612IMG_8306IMG_8334IMG_8335IMG_8394

04 juli 2015

Sommeren slår igennem og det gør virkningen af kiropraktikken også

8 kommentarer:

 

 

 

IMG_0395

HOV!

 

Jeg har da rent glemt at fortælle, at jeg er begyndt at gå til kiropraktor. Jeg nærmest kravlede over gaden i tirsdags ( heldigvis er der klinik lige overfor ), fordi jeg simpelthen fik så ondt efter kun få minutters havearbejde søndag, at jeg mandag morgen ikke kunne bevæge højre side. Jeg fik besøg hjemmefra søndag, og vi skulle da lige have lavet lidt derude, nu mor var på visit. Det kom til at koste, og jeg vidste allerede mandag at jeg bare var nødt til at gøre noget. Jeg googlede smerter i skulder, og det blev kiropraktoren jeg slog mig på. For første gang ever. Det er jo noget underligt og skræmmende noget, det der med at man bliver knækket og brækket med vilje. Uha. En opringning og en snak fik mig til at tage mig sammen. Jeg får en god pris pga min situation, henstand til behandlingen er afsluttet, og ratebetaling, så alt i alt var der ikke så meget at betænke sig på. DOG…

 

NOOOOJ, hvor gør det bare OOONNNNDT! Det er helt sindssygt, og loftet er bare ikke højt nok til de hyl jeg slipper ud derovre. En smule pinligt, men helt normalt siger sød dame med hårde hænder.

 

Steder jeg slet ikke vidste var et problem blev gået igennem, og foruden den smadrede skulder er min lænd også i ret så skidt i stand. Jeg ved da godt at den er øm, men at den er SÅ øm og fuld af knuder kom sgu bag på mig. Bogstaveligt talt. Jeg får også behandling for den dårlige venstre hånd, for vi håber det har effekt så jeg måske helt kan undgå operationen og blokaderne.

 

NÅ, men jeg mærker effekten for fuld styrke. Er super skidt tilpas og ømskindet bagefter, men også en klar bedring i især skuldere og højre arm er tydelig, så jeg fortsætter. Fredag fik jeg anden omgang, og igen var/er jeg totalt smadret. At sommeren er slået igennem betyder også noget, så jeg trisser bare stille rundt inde i huset lige nu. Har mørklagt det faktisk. Kattedyrene er sløve som åg, og jeg kæmper en brav kamp for at få babyHerman til at drikke så meget som muligt.

IMG_0359

Jeg er ok, humøret fejler ikke noget, er mørbanket, glæder mig til at se Tour de France, som jeg blev helt hooked på sidste år, og så tager jeg dagene som de kommer. Kiropraktoren mener selv at kunne bidrage til min bedring og genrejsning, i kombination med samtalerne med psyk og alt det der. Jeg håber hun har ret, tror på det og glæder mig til at få det bedre igen. Alle de smerter jeg har døjet med det seneste år, og som jeg har klaget over her og der og til alle der gider høre på det, er åbenbart alligevel ikke helt somatiske, for de ER reelle nok opdager jeg nu, selvom de er skabt af sindet så at sige. I det hele taget har min krop været ret så udsat for egen mishandling nu jeg tænker over det. Den finder sig i meget, men kun til en grænse.

 

En underlig diffus mekanisme. Kroppen..

 

 

IMG_0376

I haven sker der jo ting og sager nu. Noget er helt opgivet grundet den kolde start og manglende sol, men andet gror så fint og accelererer derudad nu, hvor varmen er kommet til landet. Der er vind og tab i alle haver i år er jeg sikker på. Jeg tjekker udviklingen tidligt om morgenen når luften er klar og frisk, får vandet inden sengetid, men når det er så varmt som nu, kan jeg simpelthen ikke klare at være derude. Synes måske nok, at den bratte overgang fra kold/våd til tør hede er lige voldsom nok.

IMG_0378IMG_0380IMG_0381IMG_0382IMG_0383IMG_0387

Tusind tak for kommentarerne til forrige skriv. Jeg har ikke helt været klar i hovedet til at svare på dem, men de ER læst og jeg kan heldigvis fortælle at medicinen er der styr på nu.

 

 

Endelig

IMG_0389

27 juni 2015

Hvor svært kan det være??

9 kommentarer:

 

 

 

 

IMG_0320

Det her med medicin og dosering burde efter mange års brug ikke være så sk.. svært, men ikke desto mindre. Det skyldes både at jeg ikke husker særligt godt, men også at navnene på præparaterne skifter KONstant.

 

 

IMG_0321

For omkring tre uger siden, var jeg til min første reelle lægesamtale hos en psykiater siden 2006. Det var endelig tid til at få revurderet, hvad jeg går og hælder i mig at “bolsjer” i alskens farver. Lang historie kort:

 

Jeg har hidtil taget 2xA og 1XB hver dag, inden sengetid. ( + forskellige tilskud og vitaminer )

Nu er det ændret til 2xB i ny dosering og udtrapning af A over en periode, hver morgen.

Så langt så godt..

 

Jeg henter medicinen på apoteket og går hjem. Da jeg åbner posen, ligger der de to ovennævnte præparater medsamt lidt andet forskelligt, jeg har fået med til lager. En ny slags beroligende, som jeg kun tager sjældent, og hovedepinepiller. På alle æskerne er angivet, hvor meget og hvor hyppigt de skal tages, MEN.. alle hedder noget andet end jeg er vænnet til.

 

Summa summarum

 

.. for en uge siden opdagede jeg at noget var galt og, at jeg havde taget forkerte piller i forkerte mængder! DYB tænkepause for det var jo søndag, og lidet vidste jeg at jeg kunne have ringet til akut og fået svar, for de har åbenbart adgang til de papirer, hvor der står den slags i. Jeg endte med at tage pillerne, som jeg nu mente var de var tænkt og glædede mig til at få hjemmebesøg onsdag af en sygeplejersketing, så vi kunne få afklaret det her bøvl. Teknisk set har jeg slugt halvanden gang større dosis af dem jeg skulle trappe ud af end jeg plejer, og slet ingen af dem jeg skulle fordoble.

 

Det viser sig naturrrrligviss, at jeg endnu engang har byttet om på doser og præparater, men hun erklærer sig enig i, at det er for viderekomne at finde rundt i. Både nye vaner og nye navne er at udfordre skæbnen.

 

IKKE SÅ UNDERLIGT, at jeg reelt har haft det ad helvede til fysisk de sidste tre uger!!

 

IMG_7607

Jeg har det godt og nyder livet og morskaben som kattebabymor, men bagved har jeg altså haft det rimeligt elendigt for nu at sige det pænt. Hovedpine, kvalme, zombieagtie fornemmelser, mavepine, trææææthed, og andre forbigående gener kan her nævnes i flæng. Jeg har forsøgt at samle mig om strik, men sjovt nok har alt, hvad jeg har sat mig med udviklet sig til at gå helt galt, og det er endt med at jeg har lagt skidtet fra mig igen og bare siddet. Noget så enkelt som at strikke dominoer, hvad jeg har gjort et utal af gange, VIL bare ikke fungere, og det ender med at blive alt andet end en ret firkant. Koncentrationen har ligget under nul.

IMG_7611

 

Jeg går nu bare og venter på at få det bedre igen, men pyhh den har været slem. I går forsøgte jeg for fjerde gang at tage fat på firkanterne, men nej. Ejheller ser det rigtigt ud med de falske snoninger jeg har villet lave på en varm vinterponcho, så i dag tror jeg bare jeg påbegynder et kludetæppe strikket frit fra fantasien. DET kan da ikke være så svært endda.

 

 

IMG_0324

22 juni 2015

Den rene idyl hjælper på smerter

7 kommentarer:
Jeg får godt nok ikke åbnet meget for computeren nu. Tiden suser med den rene katteidyl, og timevis af underholdning til mig, så jeg glemmer simpelthen bloggen. Smerter har jeg stadig hver evig eneste dag, og det er blevet rigtig slemt med skulder og albue, så jeg kan nærmest intet lave i haven. I morgen tirsdag har jeg en læge tid, og så tager jeg og får det tjekket, sammen med en hudforandring lige under mit ene øje.. Hudkræft ligger i generne og jeg har fået fjernet noget for flere år siden såååååå, jeg må hellere være fornuftig nu. Jeg skal også til tandlægen i morgen, tager lige hele turen på samme dag, ellers når jeg at fortryde. 


Jeg tager masser af fotos af de kære pelsede, og også små film, men dem kan jeg ikke oplade her, så jeg synes, at I som gerne vil se babyHerman og Holger i aktion, skulle besøge mig på Instagram, der ligger de alle sammen. ��


Jeg skriver på Ipadd'en, så her er de billeder jeg har adgang til på den:


















Som det fremgår er Herman ikke en ressourcesvag lille fætter, tværtom! Hvor der er vilje er der vej, er hans motto hihi. Holger tager så fint vare på ham, og når det bliver for meget siger han fra. Dog.. Da han troede sig fredet i vindueskarmen, måtte han indse at igen.. den med viljen og vejen er imponerende. 
Der var en fejl i denne gadget